Vigtigt skridt for emissionsfrie byområder | Bucher Municipal | Danmark

 

 

 

Nyhed:

CityFlex C40e

 

 

Vigtigt skridt for emissionsfrie byområder

Bucher Municipal introducerer i samarbejde med Volvo Trucks en danskudviklet elektrisk slamsuger, målrettet byzonerne 

Der stilles stadigt større miljøkrav til køretøjer, der skal udføre opgaver i byzoner og derfor introducerer Bucher Municipal den elektriske CityFlex C40e - drevet af kraftfuld batteriteknologi fra Volvo Trucks. Det er en milepæl for elektrificering af tunge køretøjer, som reducerer både CO2- og partikelemissioner, og sænker lydniveauet i byzoner.

“Ved udgangen af 2023 har vi produceret og leveret hen mod 80 elektriske CityFlex C40e”, mener Per Lovring, direktør for Bucher Municipal i Danmark, ”Dette er virkeligt en milepæl for vores branche”.

”Vi har optimeret teknologien fra vores succesfulde CityFlex C40 og målrettet den til de særlige krav i byzoner, hvor der er skærpet opmærksomhed på CO2 - og partikelemissioner, støj og sikkerhed” uddyber Per Lovring, Bucher Municipal, ”Jeg er meget stolt over samarbejdet med Volvo Trucks og den nye standard for emissionsfrie slamsugere, vi nu introducerer til de globale markeder”

Strategisk samarbejde med Volvo Trucks

”Det er udfordrende at elektrificere krævende maskiner som vores, men Volvo Trucks har vist, de kan levere meget driftsikre og veldokumenterede elektriske løsninger til busser, lastbiler og andre tunge køretøjer”, uddyber Per Lovring på spørgsmålet om samarbejdet med Volvo. ”Og da vores biler skal på arbejde i hele verden, er det vigtigt, at teknologien er afprøvet og der kan ydes fuld service på alle dele af anlægget. Derfor er sabarbejdet med VolvoTrucks en win-win løsning.”

”Helt fundamentalt kombinerer vi vores ekspertviden fra flere end 500 traditionelle CityFlex C40 med Volvos store erfaring med batteriløsninger til lastbiler og busser, og derfor kan vi sige, at det er en både driftssikker og effektfuld løsning, vi nu introducerer til de globale markeder.”

Roger Alm, President Volvo Trucks, fremhæver også betydningen af samarbejdet: ”Med aftalen med Bucher Municipal tager vi et strategisk meget vigtigt skridt mod at elektrificere en af de mest komplicerede og krævende arbejdsopgaver i vores bymiljøer. Og dette er blot første resultat af samarbejdet.”

”Vi ligger forrest i omstillingen og har en ledende position på det europæiske marked for elektriske lastbiler. Vi har et fuldt program af elektriske lastbiler i serieproduktion og leverer til kunder over hele Europa og Nordamerika. Vores mål er, at 50 procent af vores samlede lastbilsalg skal være elektrisk i 2030”, uddyber Roger Alm.

”Vi forventer, at samarbejdet med Bucher Municipal kan bibringe den indsigt og udvikling, der kræves, for at nå målet at elektrificere alle typer af lastbil-monterede anlæg i branchen”.

Dansk udvikling og produktion

Bucher Municipal er førende i elektrificeringen af større anlægsmaskiner til kommunale opgaver som renholdelse og rydning af veje og nu også kloakker, og samarbejdet med Volvo er med til at styrke denne position yderligere.

Som del af en større international koncern med hovedkontor i Schweiz er udsynet globalt, men produktionen og udviklingen af specialdesignede slamsugere foregår på fabrikken i Silkeborg, og det er også her, den nye elektriske CityFlex C40e skal produceres.

”Det er jo fantastisk, at vi kan fastholde og udvikle en dansk produktion af store maskiner, og afsætte dem i hele verden. Med udviklingen i den nye batteriteknologi, er vores mål at elektrificere alle vores slamsugere inden 2025 og dermed blive endnu skarpere i konkurrencen ved offentlige udbud og imødekomme de skærpede krav, som vi forudser de kommende år”

”Vi forventer, at der vil være stor efterspørgsel efter elektriske løsninger, i takt med at infrastrukturen udbygges. I den sammenhæng vil samarbejdet med Volvo Trucks være en stor fordel for vores kunder, fordi vi sammen kan levere en driftsikker løsning med forbedret miljømæssigt aftryk”, afrunder Per Lovring.