Plads til unge talenter med fokus på karriere og work-life balance i en stærk arbejdskultur
I en tid, hvor unge kandidater og studerende er mere bevidste om deres karrierevalg end nogensinde før, søger den unge generation ikke bare et job – de leder efter en arbejdsplads, der tilbyder meningsfuldt arbejde, faglig udvikling og en sund balance mellem arbejdsliv og fritid.
Karriere og work-life balance i en stærk arbejdskultur
Emma Benfeldt Sørensen, 25 år og praktikant i Supply Chain hos Bucher Municipal, har valgt et praktiksted netop på grund af den unikke tilgang til læring og udvikling. Hun fandt frem til Bucher Municipal, mens hun søgte en praktikplads som en del af sin kandidatuddannelse i Operations and Supply Chain Analytics. "Jeg blev tiltrukket af muligheden for at arbejde med reelle data og anvende min teoretiske viden i praksis," fortæller Emma. Hun arbejder i dag med komplekse dataanalyser og prognosemodeller, hvilket giver hende værdifuld erfaring og en følelse af at bidrage til virksomhedens succes.
Hos Bucher Municipal vil vi gerne tilbyde unge talenter konkrete opgaver, hvor de kan se deres faglige kompetencer også blive brugt.
Fleksibilitet og Balance i Højsædet
For mange unge i dag er fleksibilitet og en god work-life balance afgørende, når de vælger en arbejdsplads. Rik te Linde, en 19-årig maskinteknikstuderende og praktikant hos Bucher Municipal, værdsætter netop dette. Som elitesportsudøver inden for kajakroing kræver hans hverdag en høj grad af fleksibilitet. "Bucher giver mig mulighed for at tilpasse mine arbejdstider, så jeg kan balancere træning og arbejde. Det betyder utrolig meget for mig," siger Rik.
Dorthe Lyk Sønderskov, Head of HR hos Bucher Municipal udtaler, at fleksibiliteten bliver mere og mere vigtig for mange medarbejdere, ikke kun de unge. Det er derfor noget vi tilbyder både vores timelønnede medarbejdere og vores funktionærer.
Ansvar og Faglig Udvikling fra Dag Ét
Både Emma og Rik har oplevet, hvordan Bucher giver dem ansvar fra starten. Emma beskriver, hvordan hun arbejder med at udvikle nye prognosemodeller og har fået ansvaret for at implementere dem i virksomhedens ERP-systemer. "Jeg kan bruge den viden, jeg har fra studiet, og bidrage direkte til virksomhedens arbejde. Det giver mig en følelse af at være en del af noget større," siger hun.
Afdelingslederne har stort fokus på at kunne give praktikanterne og de unge ansatte reel ansvar og mulighed for at tage ejerskab over deres opgaver i deres dagligdag. ”Denne form for empowerment og tillid er ikke bare motiverende – det skaber også loyale medarbejdere, der føler sig værdsat og at de investerer og bidrager i vores succes.”
Bæredygtighed og Innovation: Vigtige Værdier for Fremtidens Medarbejdere
For unge talenter, der i stigende grad vægter bæredygtighed og virksomhedens sociale ansvar, er dette et væsentligt parameter.
Bucher Municipal tager også ansvar for samfundet og miljøet, hvilket Emma blev positivt overrasket over det store fokus på innovation og bæredygtighed der er i produkterne. "Jeg forventede ikke, at der var så meget fokus på at udvikle teknologier, der både er effektive og miljøvenlige. Det gør det endnu mere meningsfuldt at arbejde her," fortæller hun.
En inkluderende arbejdskultur
Den danske arbejdskultur er kendt for sin flade organisationsstruktur og fokus på samarbejde, og det er noget, både Emma og Rik fremhæver som en af grundene til, at de trives hos Bucher. For Emma har det været vigtigt at opleve en kultur, hvor der er respekt for forskellige perspektiver, og hvor samarbejde og vidensdeling er i højsædet. "Mine kolleger stoler på mig og giver mig plads til at udvikle mig, samtidig med at de altid er klar til at hjælpe," siger hun.
Rik fremhæver desuden, at der er tid til sjov og socialt samvær, hvilket bidrager til et sundt arbejdsmiljø. "Selvom vi arbejder hårdt, er der altid tid til en plankeøvelse eller en god snak i frokostpausen. Det skaber en god balance mellem seriøsitet og afslapning," fortæller han.
Employer Branding i Praksis
”For Bucher handler det om meget mere end blot at tiltrække nye talenter – det handler om at skabe et miljø, hvor unge medarbejdere kan vokse, udvikle sig og føle sig værdsat”, siger Dorthe Lyk Sønderskov og uddyber ”Gennem fleksibilitet, ansvar, faglig udvikling og en bæredygtig profil forsøger vi at appellere til en generation af unge, der ikke bare vil have et job, men en arbejdsplads, hvor de kan gøre en forskel.