Vores serviceråd
Find vores serviceråd herunder, så du kan holde dit anlæg godt kørende hele året.
Kontakt os, hvis du har brug for vejledning eller hjælp til vedligeholdelse af dit anlæg.
Gør dit oliefyr klar til den kolde tid
Når temperaturen falder, er det vigtigt at sikre, at dit oliefyr er klar til drift! En årlig test og gennemgang af dit oliefyr kan forhindre uforudsete problemer i dit anlæg og sikre optimal ydelse.
Husk at starte dit oliefyr op i tide, så du undgår pludselige driftsstop!
Vi tilbyder også smøreaftaler, hvor vi sørger for, at dit anlæg bliver tjekket grundigt ved hver årsgennemgang.
Så kan du holde varmen igennem hele vinteren!
Husk frostsikring
Når kalenderen siger efterår, og betyder det, at du skal beskytte dit anlæg og udstyr mod kulden. Hvis din slamsuger står stille i mere end et døgn, og temperaturen falder til 0 grader eller derunder, er det tid til at frostsikre anlægget.
Forebyg frostskader:
- Tøm slanger, ventiler og pumper: Sørg for, at alt vand bliver drænet ud, så der ikke er risiko for frostskader.
- Tøm vandsystemet: Dette gælder især for væske rings-vakuumpumper, hvor det er kritisk at få al væske ud af systemet for at undgå frost. Alternativt tilsættes frostvæske efter behov.
Forebyggelse er nøglen til at sikre, at din slamsuger er klar til at arbejde igen, når temperaturen stiger. Tag dig tid til at forberede dit udstyr, så du undgår driftsstop og dyre reparationer.
Tankkontrol er en vigtig del af vedligeholdelsen
Hvis din slamsugertank ikke bliver kontrolleret korrekt, kan det få alvorlige konsekvenser. Som trykbeholder skal den overholde lovkrav for at undgå sikkerhedsrisici.
- PED-beholder: Kræver trykprøvning og besigtigelse hver 6. år (ved 1,43 bar). Beholder under 0,5 bar er undtaget.
- ADR-tank:
- Tæthedsprøvning udføres første gang efter 3 år og derefter hver 6. år.
- Trykprøvning udføres første gang efter 6 år (ved 4,0 bar) og derefter hvert 6. år.
Det betyder, at en kontrol skal foretages hvert 3. år for hhv. tæthed og tryk af tanken.
For at sikre, at du overholder reglerne og undgår farlige situationer, tilbyder vi registrering i en indkaldelseskalender.
Vi holder styr på, hvornår din tank skal kontrolleres næste gang, så du kan fokusere på din forretning.
Den mørke tid kræver ekstra fokus på synlighed
Vintermørket nærmer sig, og det er tid til få din sikkerhed er i top! Når du arbejder med vores store fejemaskiner og slamsugere, er det essentielt at sørge for, at alt udstyr fungerer optimalt, at du er synlig i trafikken og at du kan se dine medtrafikanter.
Gå en tur rundt om din bil:
- Juster og rengør alle spejle: Sørg for, at alle spejle er fri for snavs og korrekt indstillet for at opretholde god synlighed i de mørke timer.
- Kontroller kameraer: Hvis dit udstyr har kameraer, skal de også være i god stand og korrekt justeret.
Som operatør af de større anlæg har du et stort ansvar for medtrafikanter, der kan bevæge sig hurtigt ind og ud af de blinde vinkler.
Forbered dig til de mørke måneder og sørg for, at alt udstyr er indstillet så du har godt overblik over din kørsel hele vinteren.